Inter-træner Roberto Mancini erkender ovenpå sæsonens første nederlag i Serie A, at hans mandskab ikke præsterer godt nok for tiden.
Inter-træner Roberto Mancini måtte søndag for første gang i denne sæson forlade en kamp i Serie A som taber. Efter 0-1-nederlaget til Napoli erkendte Mancini, at sidste sæsons mestre er inde i en skidt periode. I midtugen var det tæt på at gå galt i 1-1-kampen mod Roma. Her lykkedes det først Inter at få uafgjort i overtiden.
- Vi er i en periode, hvor vi ikke præsterer vores bedste. Blandt andet fordi vi har en del spillere udenfor, sagde Inter-træner Roberto Mancini efter nederlaget med henvisning til blandt andre den svenske angriber Zlatan Ibrahimovic, der sad uden for med en skade.
Mancini mener dog fortsat, at Inter har et komfortabelt forspring til Roma, der er seks point efter Milano-klubben i Serie A.
- Jeg er stadig optimistisk. Det kan ske, at man taber en kamp eller ikke spiller godt. Men seks point er seks point. Nu får vi at se hvad, der sker i næste weekend, sagde Mancini.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar